Vidnesbyrd
Vidnesbyrd på lyd

Retur til Thisted med mere af Gud

Tilføjet den 01-10-2007
Tilbage

I marts måned tog mit hold og jeg til Nordamerika. Vi startede op i Vancouver, hvor vi skulle arbejde med på en stor børnekampagne, vi var ligeledes meget med til outreach blandt hjemløse. Ofte gik vi på Hastingstreet, som er den fattigste gade i hele Canada. Vi delte mad ud og kom lidt i snak med nogen, men det var et barsk syn. Jeg følte mig meget utryg med alle de mennesker, som bare så virkelig ødelagte ud. De stak sig selv lige for næsen af os, og de var desperate for at få mad. Der lugtede dårligt, og det hele så også dårligt ud. En aften gik jeg med nogle andre rundt på gaden, og lige pludselig mærkede jeg bare, hvordan Gud kom med sin fred til mig.
Han gav mig et helt andet syn på disse mennesker, han gav mig kærlighed og medlidenhed til dem, og fik mig til at tænke på, hvordan Jesus ville have været venner mod disse folk. Efter det var alt frygt ude og det var godt for mig, eftersom at hjemløse mennesker skulle fylde en stor del af vores rejse.

Praktisk kærlighed

Efter Vancouver tog vi til Medicine Hat, hvor vi skulle være en del af et Dreamcenter, som er en åben kirke. Vi medvirkede meget på forskellige møder, pakkede mad sammen i poser og delte dem ud til fattige husstande, ja vi lavede alt muligt praktisk. Aldrig i mit liv har jeg mødt så gavmilde og ydmyge mennesker, og heller aldrig har jeg mødt så velsignede mennesker, som der var i den kirke. De gav og gav, men de manglede aldrig. De var også en kæmpe velsignelse for byen, da de bare gav af alle deres midler for at vise Guds kærlighed.
Det velsignede også os rigtig meget at blive en del af deres velsignelse.

Videre til USA

Efter Canada tog vi videre til USA, hvor vi skulle besøge L.A, Las Vegas og Dallas. I LA den første aften skulle vi være medarbejdere på et Benny Hinn møde med omkring 15.000 mennesker. Jeg var ansvarlig for et område, hvor jeg skulle samle kollekten ind og dele nadver ud. Senere skulle jeg så nedenunder for at tælle penge med Benny Hinns fætter, så det var en sjov oplevelse. Vi boede i Orange County og i et hus i L.A, og det var skønt. Næsten hver dag var vi i Santa Ana, som er en meget belastet by med rigtig mange bander.
Der boede et kristent ægtepar, som havde lavet en slags skaterklub, hvor børn og unge kunne komme og hænge ud, der lavede vi et lille møde hver aften. Det var nogle dejlige og varme dage, vi havde der. Dagene i LA blev også brugt på shopping, Starbucks, afslapning og Disneyland for dem, der havde råd, mens resten tog til stranden i Santa Monica. En søndag var vi også til møde i Saddleback Church, hvor Rick Warren er.

Klam atmosfære

Vi havde lejet et stort luksushus i Las Vegas, hvor vi stort set bare brugte tiden på at slikke sol og slappe af. Hver aften tog vi så ned downtown på The Strip, og det var godt nok lige et chok, da man jo lige var vant til at være i det kristne missionærarbejde.
Den første aften vi var der, var et helvede. Byen havde en rigtig klam og verdslig atmosfære. Det hele drejede sig om penge, sex og magt. Selvom byen så rigtig flot ud, virkede det bare så falsk det hele. Der forstod jeg virkelig, hvorfor byen bliver kaldt for Sin-City. Mine venner og jeg brugte al vores tid på at gå og bede i tunger, for vi kunne ikke koncentrere os om bare at have det sjovt.
Det var ikke en rar aften, men jeg valgte alligevel at tage derned resten af aftenerne, for jeg ville ikke lade den her klamme atmosfære påvirke mig mere. Så jeg bad om beskyttelse og fred hver gang, jeg tog derned. Jeg sagde til mig selv: ”Mikaela. Ham, der er i dig, er meget større end ham, der er i denne by. Gå nu bare derned og hyg dig med dine venner, så du kan være et lys, der lyser op i de mørke steder. Amen”. Efter den bøn følte jeg igen Gud, der bare kom og gav mig fred, og jeg havde nogle rigtige dejlige sommeraftener i Las Vegas.
Vores sidste stop var Dallas, Texas. Vi skulle være en del af Shady Grove Church, som var en virkelig spændende og levende kirke.
LifeWalk var kirkens ungdomsbibelskole, hvor der gik 13 elever, der lige var et par år ældre end os. Dem var vi meget sammen med, og nogle af os boede sammen med dem. Vi var delt ud i værtsfamilier, det var vildt fedt at prøve, så fik man lidt mere indblik i, hvordan amerikanerne virkelig bor og spiser. Ellers var vi med til meget undervisning og outreach på skoler, vi var med i børnekirken, og ude i belastede kvarterer.

Mødet med George

En dag var vi ude at grille for de hjemløse, og her jeg fandt mig en ny ven. Han hed George og var ca. 45 år. Han gjorde virkelig et stort indtryk på mig, vi snakkede i en time om hans liv, og vi kom også lidt ind på det der med Gud. Han var iraker og havde været med i krigen under Sadam Husseins styre, men da han blev alvorligt skadet, valgte han at trække sig tilbage og kom derfor i fængsel i 20 år. Han blev tortureret, og jeg så mange af hans forfærdelige ar. Han havde haft et hårdt liv og fortalte også om sin kone, der var i stort stofmisbrug og om hans familie, som han ikke havde set i mange år. Men han havde virkelig et godt hjerte, jeg kunne mærke, at han fortalte sandheden og at han kæmpede for at få et godt liv.
Samtalen med ham fik mig virkelig til at tænke over livet. Over hvor taknemmelig jeg burde være, og over hvordan nogle mennesker har haft et forfærdeligt liv, men stadig har kampgejst. Det var så sejt.

Bøn til udfrielse

Jeg tror, det var i Dallas, jeg nok fik allermest ud af rejsen, sådan åndeligt set. Hver morgen var der andagt i 2 timer i et Prayercenter, som de havde. Der var bare profetisk lovsang og stærk bøn hver morgen. Helligånden virkede så stærkt og jeg mærkede bare, hvordan han brugte mig på helt specielle måder til at tale ind i folks liv. Vi oplevede rigtig mange stærke ting til de andagter. En aften var vi også med til et stærkt ungdomsmøde, efter en levende lovsang viste vi et dramastykke, som virkelig talte til folk. Det handlede om, hvordan man kan være bundet af alle mulige slags dæmoner i denne verden, og om hvordan man kan blive sat fri. Efter stykket blev der kaldt frem til forbøn, hvor teamet fra Alterna skulle bede. Det var en udfordring at bede på engelsk for nogen på ens egen alder, men folk blev sat i frihed, og et par gange gik det også voldsomt for sig. Kirken i Dallas var virkelig spændende og jeg tror, vi alle sammen fik rigtig meget ud af det. Gud talte og arbejdede, så det var rigtig fedt. En søndag var vi også lige forbi The Potters House, hvor T. D. Jakes er pastor. Det var så fedt, for vi var næsten de eneste hvide personer, men vi blev virkelig budt velkommen og der var bare gang i den.

Gud er den samme

Det har været en kanon fed rejse, som virkelig har sat et stort præg på mig og mit liv. Jeg synes, jeg har lært en masse om mennesker, kirker og Gud. Min horisont er blevet så meget større. Det er ikke, fordi der var én specifik situation, hvor jeg bare synes, at Gud virkelig gjorde noget mægtigt i mit liv, det var bare det der med, at han bare var med hver dag, også i alle de små ting. Hvordan han bare kunne bruge en ung person fra Thisted i Nordamerika på en speciel måde, og at Gud bare er den samme i Danmark, som han er i Australien, Sydamerika og Nordamerika. Det er så fedt. Denne rejse har også givet mig drømme og visioner. Der er mange ting, som jeg så i Nordamerika, i kirkerne og i menneskerne, som har givet mig lyst til at gøre en forskel i Danmark. Når man rejser, ser man hvordan ting også kan være, og hvordan ting måske er blevet lidt for ”typisk” vanepræget i Danmark.
Så alt i alt har det været et super år og en super rejse, hvor jeg har fået lov at lære en hel del og udvikle mig, fået en masse udfordringer og blevet udrustet til gymnasiet, som venter de 3 næste år.


Bibel & Missionscentret, Thyparken 11, 7700 Thisted, Denmark | (+45) 21977700
© 2018 Bibel & Missionscentret. Alle rettigheder forbeholdt
Design og programmering: Daniel Madsen | Grafik: Jill Torp
Download Adobe Reader  Download Flash Player